Abigail og Dwayne Shoppa

• Austin, Texas
• Alder 29 og 33
• Gift ni måneder

Abigail: Jeg mødte aldrig mænd gennem mit job (jeg er en ejendomsinvestor). Så i stedet havde jeg den dårlige vane at genoptage gamle forhold og se, om jeg kunne få dem til at fungere anden gang. I maj 2010 opfordrede mine tre søstre, som jeg er meget tæt på, og min svoger Chris mig til at prøve nogen ny. Da jeg gik ud over det, insisterede de på at købe en dato på en lokal bachelor-auktion for velgørenhed. Først protesterede jeg, men til sidst gav jeg efter. Og når jeg først havde kigget på mændenes online-profiler, indrømmede jeg, at en civilingeniør ved navn Dwayne så ret drømmende ud. Plus, hans bio nævnte, at han trænede Little League baseball. Jeg elsker børn.

Dwayne: Jeg havde aldrig deltaget i en datoauktion før. Jeg gik kun med, fordi det var til en god sag - provenuet gik til forskning i brystkræft.

Abigail: Auktionen blev afholdt på et live-musiksted i Austin centrum. Da Dwayne kom på scenen, løftede fem andre kvinder deres padler og begyndte også at byde på ham. Min ældste søster, Amanda, 34, kan være lidt konkurrencedygtig. (Plus, hun havde fået et par drinks.) Hun var fast besluttet på at vinde Dwayne for mig for enhver pris. Og det gjorde hun - for $ 600.

Dwayne: Lysene var så skarpe på scenen, at jeg ikke kunne se, hvem der byder. Efter det var overstået, fik arrangørerne mig til at gå gennem publikum og give Abby en rose. Jeg tænkte, hvad laver denne smukke pige ved at købe en date?

Abigail: Jeg forklarede, at mine søstre havde tvunget mig ind i dette, og at han ikke rigtig behøvede at tage mig ud, men Dwayne insisterede.

Dwayne: Fem dage senere spiste vi middag på en mexicansk restaurant. Vi fik verdens hurtigste tjener, der havde os ind og ud på 45 minutter - det var skuffende. Plus, Abby var meget genert og tilbageholdt. Jeg troede, hun var sød, men ærligt set så jeg ikke en anden date i vores fremtid. Bagefter stoppede vi ved en gourmet-cupcake-trailer og stødte på et par af Abbys venner. Hun løsnede sig, og det var da jeg så den pige, jeg ville blive forelsket i.

Abigail: Jeg kunne godt lide, at Dwayne var så afslappet. En af vores tidligste datoer var på en baseballbane. Vi har lige spillet fangst.

Dwayne: Et par måneder senere gik vi hjem til en af ​​Abbys søstre. Da jeg så, hvordan Abbys nevø og niece, som da var fire og to år gamle, graviterede til hende, tænkte jeg: Det kan være den ene.

Abigail: Det er den samme tid, jeg vidste, at jeg kunne gifte mig med Dwayne. Han var virkelig interesseret og brydde sig om, hvad disse små børn havde at sige til ham. Denne venlighed betød så meget for mig. Plus, jeg vil have mine egne børn en dag.

Dwayne: Jeg havde en udførlig plan om, hvordan jeg skulle foreslå Abby, men jeg kunne ikke vente. Jeg endte med at sprænge det ud en nat efter middagen. Vi giftede os i april sidste år, 11 måneder efter vi mødtes.

Abigail: Jeg elsker at hjælpe Dwayne og mig med at hjælpe med en god sag. Vi fortsætter med at bidrage til organisationer, som vi tror på, som påskesæl og March of Dimes. Jeg må indrømme, at støtte til velgørende organisationer virkelig har betalt sig for os.

Gladys og Harold Beebe

• Alexandria, Louisiana
• Alder 81 og 87
• Gift 62 år med tre børn, seks børnebørn og tre oldebørn
• Se et billede af Gladys og Harold.

Gladys: I 1948, da jeg var senior i gymnasiet, bad min kæreste mig om at gå med hende og nogle andre på en tredobbelt dato. Jeg fortalte hende, jeg går ikke på blinde datoer. Så viste hun mig et billede af Harold, og jeg skiftede mening. Han var en college fyr og så smuk!

Om aftenen planlagde vi alle at gå i biografen, jeg var meget begejstret. Harold kom til døren for at hente mig. Men da vi kom til bilen, hvor to andre drenge og to unge damer ventede, satte Harold sig ned og lagde armen omkring en anden pige! Jeg var nødt til at tilbringe aftenen med en anden dreng, der var fuld af sig selv. Jeg havde ikke det sjovt på den dato.

Harold: Jeg kan ikke huske, hvorfor jeg valgte en anden pige at være sammen med den aften, men dreng, jeg vidste, at jeg havde rodet op. Bi - det er hvad alle kalder Gladys - var meget sød. Hun talte meget og kom overens med alle. Efter den aften ringede jeg til hende tre gange og spurgte hende ud, men hun blev ved med at afvise mig. Så til sidst bluffede jeg hende ud. Jeg sagde: Hvis du ikke siger ja, ringer jeg ikke længere til dig.

Gladys: Jeg indvilligede i at gå med ham på en date, men kun fordi jeg ville straffe ham for at have rodet og ikke valgt mig den første aften. Min plan var at tilbringe aftenen ligeglad.

Harold: Heldigvis ændrede hun sig.

Gladys: Vi gik til en drive-in-film og havde derefter po'boys og krøllede kartofler bagefter. Jeg så, at Harold var smart og meget venlig. Og han havde en rød cabriolet. Det var store ting dengang. Efter et par datoer voksede det til ægte kærlighed.

Harold: To år senere, i 1950, da jeg var 25 og Bee var 20, gik vi til det lokale retshus og blev gift. Men vi holdt det hemmeligt, fordi Bees forældre mente, at hun var for ung.

Gladys: Jeg boede hjemme og gik i handelsskole, mens Harold studerede til tandlæge. Jeg gemte vielsesattesten i mit soveværelse. To uger senere fandt min mor det, da hun gjorde rent på mit værelse. Chokeret kaldte hun fredens retfærdighed og spurgte ham: Giftede du dig med min datter? Mine forældre kom dog rundt. De kunne godt lide Harold. Han er en god fyr.

Harold: Jeg lærte tidligt at altid spørge Gladys, hvad hun hellere ville gøre. Det er en hemmelighed for vores ægteskab: Jeg foregiver ikke at være en know-it-all.

hvordan man pakker tøj til rejser

Gladys: Harold har altid sat mig først. Efter vi blev gift, ville han ikke spille golf på country club med de andre mænd. Han ville lege med mig. Jeg elsker det ved ham.

Harold: Gladys har frembragt det bedste i mig ved at give mig ubetinget støtte.

Gladys: Harold og jeg nyder stadig hinandens selskab mere end andres. Vi kan ikke spille golf mere, men vi kan godt lide at se turneringer sammen på tv. Og vi har altid været store fodboldfans i Louisiana State University, så vi går aldrig glip af et spil. Åh, vi bliver stadig gale på hinanden, men vi prøver ikke at blive gale på samme tid.

Harold: Der er ikke nok kærlighed i denne verden, så du kan ikke miste, når du møder en som Bee. Jeg er meget heldig.

Renata Pasqualini og Wadih Arap

• Houston
• Alder 46 og 52
• Gift 18 år
• Se et billede af Renata og Wadih.

Wadih: Renata og jeg voksede op i samme by i Brasilien. Vi gik på de samme grundskoler og gymnasier og delte senere en rådgiver ved universitetet i São Paulo. Men på grund af vores aldersforskel på seks år krydsede vi aldrig veje.

Renata: Vi delte også en forpligtelse til at finde en kur mod kræft. Efter eksamen fra medicinsk skole studerede Wadih kræftbiologi ved Stanford University, og jeg gjorde postdoktoral forskning på Harvard University.

Wadih: I juni 1993 havde jeg brug for et kemisk stof, der var svært at finde til et bestemt eksperiment. Min universitetsrådgiver tilbage i Brasilien foreslog, at jeg kontaktede Renata i Boston, da hun brugte det samme element i sit arbejde.

Renata: Wadih ringede til mig fra sit kontor i San Diego. Derefter begyndte vi at svare på e-mail, som var helt nyt dengang.

Wadih: Fireogfyrre mennesker i mit laboratorium måtte dele den samme e-mail-adresse.

Renata: Først var vores beskeder rent professionelle. Så begyndte vi at blive mere filosofiske og have dybere udvekslinger. Men ingen af ​​os havde romantiske forventninger.

Wadih: I august inviterede jeg Renata til at tale om sin forskning til mine laboratoriekammerater. Da hun trådte gennem lufthavnsporten, tænkte jeg: Uh-åh, jeg er i problemer.

Renata: Jeg troede ikke det. Men Wadih var meget charmerende.

Wadih: Hun holdt sit foredrag næste dag, en torsdag. Fredag ​​tog jeg hende med til en stilfuld restaurant. Jeg kunne ikke stoppe med at tro, det var det, at vi aldrig ville se hinanden igen. Så jeg sagde, jeg synes, vi skulle gifte os.

Renata: Han lagde hånden i minen, og der skete noget utroligt. Jeg vidste, at jeg var forelsket. Jeg sagde ja.

Wadih: Vi havde ikke engang kysset endnu.

Renata: Åh nej! Og der var heller ingen alkohol involveret. Mine forældre og venner var bedøvede, da jeg fortalte dem, at jeg var forlovet. Jeg er ikke kendt for at være impulsiv.

Wadih: Vi havde begge travlt med arbejde, men to måneder senere mødtes vi i Reno og giftede os i et kapel hele natten. Vi havde en endags bryllupsrejse i Lake Tahoe.

Renata: Jeg flyttede ikke ind med Wadih i seks måneder, fordi jeg havde eksperimenter til at afslutte. Vi ringede, mailede og så hinanden, når vi kunne.

Wadih: Så i 1999 accepterede vi et tilbud om at lede vores eget forskningslaboratorium ved University of Texas MD Anderson Cancer Center, i Houston.

Renata: Nu bruger vi 98 procent af vores tid sammen. Vi arbejder side om side.

Wadih: For nogle par ville vores situation være en deal breaker. De tænker måske, hvis jeg arbejdede alene, jeg ville få al den ære og priser.

Renata: Nogle gange kæmper vi som guderne. Men minutter senere er det glemt. Wadih og jeg er lige på alle måder. Og vi har en håndgribelig forbindelse. Den dag i dag undrer jeg mig over, hvad hvis jeg havde været forsigtig og afvist hans forslag? Det er en frygtelig tanke.

hvordan man opbygger kredit uden et job

Deborah og Carlo Pann

• Burbank, Californien
• Alder 57 og 59
• Gift 26 år med to sønner i alderen 23 og 22
• Se et billede af Deborah og Carlo.

Carlo: I efteråret 1978 blev jeg udvalgt til at deltage Fare! Da jeg gik ind i greenroomet, ventede også et dusin andre spillere.

Deborah: Jeg var en af ​​de få kvinder der. Jeg havde lige dræbt det på min prøveshow, hvor de bestemmer, om du kan gå på det rigtige program. Jeg kan huske, at et af mine spor havde været den længste sangtitel på ASCAP-pladen. Svaret var, hvordan kunne du tro mig, da jeg sagde, at jeg elskede dig, når du ved, at jeg har været løgner hele mit liv? Jeg fortalte de andre deltagere, at jeg kun var den anden person i showets historie, der svarede det korrekt, da denne høje, tynde mand med krøllet hår og en frygtelig brun dragt rakte hånden ud for mig at ryste og sagde, jeg var den første .

Carlo: Deb havde disse store, lyse øjne med en sådan vitalitet bag sig.

Deborah: Carlo fortsatte med at støde på samtalen. Han havde noget at sige om alt . Og alligevel endte vi med at flirte med hinanden.

Carlo: Jeg havde ikke et problem med selvtillid dengang.

Deborah: En netværksrepræsentant fra standarder og praksis bemærkede, at vi flirtede, og hun tillod os ikke at deltage i det samme show.

Carlo: Jeg havde allerede vundet på showet, men den næste bånddag fortsatte jeg og tabte. Før jeg gik, gav jeg Deb mit telefonnummer.

Deborah: Jeg tænkte ikke meget over det, fordi det endelig var min tur til at konkurrere. Det gjorde jeg forfærdeligt.

Carlo: Jeg så episoden derhjemme. Jeg husker, at jeg råbte på skærmen: Kom nu! Du ved det! Jeg vidste, hvor smart hun var.

Deborah: Tre uger senere ringede jeg til Carlo (vi boede begge i L.A.-området). Han havde nævnt, at han arbejdede i en biograf, og jeg tænkte, hej, gratis film! Vi tilbragte vores første date med at kaste rundt i gamle bog- og pladebutikker. Jeg var overrasket over, at vi delte så mange interesser: Vi kunne begge lide Andrews Sisters lige så meget som Pink Floyd.

Carlo: Jeg blev slået. Vi begyndte at gå sammen og giftede os i 1985.

Deborah: Vi har haft vores op- og nedture. I 2007 blev jeg fyret fra min lederposition. Derefter mistede vi vores hjem til afskærmning. Jeg tænkte: Vi er kloge! Hvordan tilmeldte vi os et så elendigt pant? Vi er nu i en lejlighed med to soveværelser. Carlo er freelance skribent, og jeg arbejder som receptionist. Der har været en masse råben, men også en masse ryg gnider.

Carlo: Vi holder hinanden med høje standarder. Gud hjælper dig, hvis du fortæller en vittighed, du har fortalt før. Og når vi ser på Fare! , forsøger vi begge at gætte svaret fra navnet på den endelige kategori i stedet for at vente på ledetråden.

Deborah: Gennem årene har vi holdt hinanden interessante og interesserede.

Carlo: Jeg vil gerne tro, at jeg ved alt, hvad der er om Deb, men det gør jeg ikke. Hun giver mig altid nye ting at lære, og jeg elsker hende for det.

Tangie og Brian Smith

• Laurel, Maryland
• Alder 34 og 35
• Gift syv år med to børn (i alderen tre og 18 måneder) og et tredje skyld i april
• Se et billede af Tangie og Brian.

stærk> Tangie: Første gang jeg mødte Brian, lagde han en tudse, der var på størrelse med en softball praktisk talt på mit skød. Da jeg begyndte at skrige, knækkede han. Jeg fandt ham totalt frastødende. Jeg husker tydeligt at have fortalt min mor, jeg hader den dreng.

Brian: Dette var i 1988. Tangie var 11; Jeg var 12. Jeg var ikke vant til piger.

hvor længe bager du en sød kartoffel i mikroovnen

Tangie: Mine forældre og jeg var lige flyttet over gaden fra Brians familie, så vi kunne ikke lade være med at se hinanden meget. Brian kaldte mig mandarin. Han gjorde ansigter mod mig ved busstoppestedet. Da det sneede, ventede han uden for at lobbe mig med bolde. Han gjorde narr af mit tøj og hår. Først på gymnasiet brugte Brian mindre tid på at drille og mere tid på at være varm og venlig.

Brian: Da hun var 15, blev Tangie meget sød. Vi spillede basketball og videospil sammen og så på Goonies på VHS. Jeg begyndte at køre hende i skole. Vi talte i telefon om natten, indtil vi faldt i søvn, selvom vi boede på tværs af gaden.

Tangie: Vores juniorår, Brian begyndte at danse med min ven. De tilbragte kun tid sammen - og ignorerede mig. Jeg følte mig hævngerrig. Jeg tilbragte dage med at sammensætte en plan for at bryde dem op. Og jeg indså, at jeg selv havde følelser for Brian. Endelig på vej hjem fra skolen en dag sagde jeg til ham, at jeg vil have os til at være sammen.

Brian: Vi kyssede i min Pontiac Grand Am, parkeret i min families indkørsel.

Tangie: Vi gik gennem det meste af college og brød derefter op et stykke tid. Jeg havde andre forhold, men fik ikke rigtig forbindelse med nogen anden. Vi kom sammen igen i 2001. I 2003 satte han lidt langsom musik på, gik ned på det ene knæ og sagde, at han ville tilbringe sit liv sammen med mig. Jeg begyndte at grine.

Brian: Tangie griner altid ved mig, når jeg prøver at være seriøs, så jeg forventede det.

Tangie: Jeg har en dyb, romantisk kærlighed til Brian. Men jeg elsker ham også, fordi han er min bedste ven. Når du er gift, er det let at gå på autopilot. Du får børnene op om morgenen, går på arbejde og tager ikke tid til at have det sjovt. Du glemmer hvorfor du er sammen i første omgang. Jeg er heldig, at Brian og jeg stadig griner, som vi gjorde som børn.

Brian: Jeg elsker at høre Tangies sandeste, mest tåbelige latter.

Tangie: Brian ville dog aldrig lægge en tudse på mig i dag.

Brian: Nej, nej.